Træplader - her er alt hvad du skal vide
I artiklen her kan du blive klogere på de forskellige typer træplader på markedet. Du får også svar på de mest almindelige spørgsmål om træplader, så du er klædt godt på til at vælge de rigtige plader til dit byggeprojekt.
OSB-plader
Et billigt, men solidt alternativ til krydsfiner
Hvad er OSB-plader?
OSB-plader har samme styrke som krydsfiner, men er væsentligt billigere. Pladerne består af mindst tre lag træspåner der ligger skiftevis på kryds og tværs. Til fremstilling bruges genbrugstræ - hvorimod man til krydsfiner bruger frisk træ.
Fordele
- Er super stærke - stærkere end spånplader
- OSB-3 kan bruges udenfor, da de tåler fugt
- Er nemme at bearbejde - du kan fx let skære dem til så de passer i størrelsen, eller fastgøre dem med søm og skruer
- Er billigere end krydsfiner - OSB fås dog i forskellige kvaliteter. Jo stivere og mere vandfast pladen er, desto dyrere er den
Ulemper
- Overfladen er ikke ligeså pæn og glat som krydsfiner
- Holder ikke ligeså godt på søm som krydsfiner
Det bruges de til
OSB-plader anvendes til både undergulve, vægge og undertage. Desuden bruges de til at bygge møbler med - fx borde og reoler.
Det er vigtigt at vælge den rigtige type OSB-plader. OSB 1 bruges kun til emballage, OSB 2 er til indendørsbrug og OSB 3 kan benyttes til alle opgaver.
OSB-plader fås - ligesom andre træplader - i forskellige tykkelser. Brug 12 mm til undergulv og skillevæg, 15 mm til skur, og 18 mm til undertag til tagkonstruktioner.
Godt råd
Undgå at male pladerne med olieholdig maling. Er der olie i malingen, vil den opløse den lim som binder pladerne sammen.
Dimensioner
Tykkelse: 11, 12, 15 og 18 mm
Bredde: 61, 122 og 125 cm
Længde: 244 og 250 cm
Krydsfiner
Stærkt, formstabilt og nemt at bearbejde
Hvad er krydsfiner?
Krydsfiner består af lange, tynde lag træ, der er limet sammen under pres, så de ligger skiftevis den ene og den anden vej. Til fremstillingen bruges frisk træ - fx fyrretræ eller birk. Træsorten har betydning for kvaliteten og prisen af den færdige krydsfinerplade.
Fordele
- Meget stærk - stærkere end både MDF og spånplader
- Nem at bearbejde - pladerne kan tilskæres, formes og males, så de får det udtryk du ønsker. Du kan også nemt bore og fræse i krydsfiner.
- Findes i mange forskellige tykkelser - de mest almindelige er 9, 12, 15 og 18 mm. Der findes dog både tykkere og tyndere krydsfinerplader.
Ulemper
- Flosser nemt - med den rette teknik og det rette værktøj kan det dog undgås
- Dyrere end OSB-plader - har stort set samme egenskaber. der Prisen afhænger dog af træets kvalitet. Birk koster fx mere end fyrretræ.
Det bruges det til
Krydsfiner bruges til både møbler, skillevægge, undergulve og tag. Man bruger også krydsfiner til konstruktionsformål - fx til at bygge et skur eller et udekøkken.
Det er dog vigtigt at vælge den rigtige type krydsfiner, da du ellers risikerer problemer med fx svamp. Til konstruktionsbrug skal der anvendes CE-mærket krydsfiner. Til undertag skal der bruges vandfast krydsfiner.
Godt råd
For at undgå at træet flosser, kan du ridse opmærkningen på begge sider med en hobbykniv. Brug derefter en skarp, fintandet sav til at save pladen over med.
Dimensioner
Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
Bredde: 120 og 122 cm
Længde: 244 og 250 cm
MDF-plader
Et godt valg til fodlister, møbler og bagbeklædning på skabe
Hvad er MDF-plader?
MDF-plader består af træfibre der presses sammen under kraftigt tryk sammen med lim. Pladerne er stærke - dog ikke ligeså stærke som krydsfiner eller OSB. Til gengæld er de typisk billigere. Det er dog vigtigt at finde ud af om MDF-plader passer til den opgave du skal i gang med, da de langt fra egner sig til alle slags byggeprojekter.
Fordele
- Kan profileres, hvilket gør dem velegnede som fodlister. Ved at fremstille fodlisterne selv kan du spare en del penge i forhold til at købe dem færdiglavede. Det kræver blot en overfræser og en rundsav.
- Fås i farver som fx sort og grå, så du slipper for at male dem. For at sikre en lang holdbarhed er det dog en god ide at lakere overfladen. MDF-plader er nemme både at male og lakere, og det er ikke nødvendigt at spartle inden der påføres maling.
- Er nemme at bearbejde, da de fx ikke flosser eller splintrer når du saver i dem - i modsætning til fx krydsfiner
- Kan bære en stor vægt og er derfor perfekte til fremstilling af møbler der skal kunne tåle en stor belastning. Brug fx pladerne til at lave hylder eller reoler.
Ulemper
- Slider hårdt på fx savklinger, fræsejern og stemmejern
- Tåler ikke fugt - derfor er MDF-plader som udgangspunkt kun beregnet til indendørsbrug.
- Savstøvet er usundt at indånde - sørg derfor altid for at iføre dig arbejdstøj og beskyttelse når du arbejder med pladerne
- Er ikke særlig rengøringsvenlige - fedtpletter ses nemt, medmindre overfladen males
- Er tunge og derfor også sværere at flytte rundt på end fx spånplader, der vejer betydeligt mindre
Det bruges de til
MDF-plader bruges bl.a. til at fremstille møbler. Det kan fx være skriveborde, reoler eller bogkasser. De helt tynde plader på 3 mm er velegnede som bagbeklædning på skabe, mens de lidt tykkere MDF-plader er gode til fodlister og inddækninger.
Godt råd
Da kanterne er bløde, er det nødvendigt at give dem flere lag maling for at få et pænt resultat. Det er også en god ide at slibe dem med slibepapir først - så hæfter malingen bedre. Derefter lakerer du med fortyndet lak, sliber igen og lakerer en sidste gang inden der slibes, grundes og males.
Dimensioner
Tykkelse: 3, 6, 9, 10, 12, 16, 18, 19, 22 og 25 mm
Bredde: 60, 120 og 122 cm
Længde: 80, 120 og 244 cm
Spånplader
Kan bruges til næsten alt
Hvad er spånplader?
Spånplader består af høvlspåner og træflis der blandes sammen med lim og presses sammen til faste plader. Spånplader bruges til mange forskellige byggeprojekter, men der er også opgaver som de ikke egner sig til.
Fordele
- Er lettere end både MDF, krydsfiner og OSB og derfor nemme at flytte rundt på
- Fås i flere styrker - P1, P2 og P3 er ikke-bærende, mens P4, P5, P6 og P7 er bærende og derfor kan bruges til gulve og vægge
- Er forholdsvis billige sammenlignet med andre alternativer
Ulemper
- Kan ikke profileres ligesom MDF-plader. De egner sig derfor ikke til fodlister og indfatninger
- Tåler som udgangspunkt ikke fugt og skal derfor anvendes indenfor
- Ikke ligeså stærke som MDF, OSB og krydsfiner
Det bruges de til
Spånplader bruges bl.a. til fremstilling af møbler - som fx hylder, skabe og reoler. Her vælger man typisk melaminplader, dvs. spånplader beklædt med melamin, da de har en glattere og mere rengøringsvenlig overflade end rå spånplader. Spånplader anvendes også til undergulve - både i opvarmede og uopvarmede rum - samt vægge og tage. Spånplader kan altså bruges til næsten alt.
Godt råd
Spånplader er lidt mere besværlige at male end MDF-plader. Sørg for både at spartle, slibe og grunde inden der slutmales.
Det er også vigtigt at du vælger spånplader der passer til omgivelserne. Spånplader inddeles i tre klasser. Klasse 1 tåler ikke fugt og bruges derfor kun indenfor. Klasse 2 tåler lidt mere fugt, mens klasse 3 tåler egentlig fugt - men ikke direkte vandpåvirkning.
Dimensioner
Tykkelse: 10, 12, 15, 16, 19 og 22 mm
Bredde: 120 og 122 cm
Længde: 120 og 250 cm
Melaminplader
Et billigere alternativ end bordplader af massivt træ
Hvad er melaminplader?
Melaminplader er træplader - typisk spånplader eller MDF-plader - som er beklædt med melamin. Pladerne er kendetegnet ved at have en glat overflade, som ikke kræver yderligere behandling.
Fordele
Overfladen er nem at rengøre med almindelige klud. Farvede pletter fjernes let med en melaminsvamp - helt uden brug af rengøringsmidler
Fås med enten blank eller mat overflade, så du kan skabe det udtryk du ønsker.
Har en vandafvisende overflade - melaminplader egner sig derfor godt til brug i fx køkkenet
Ulemper
Er svær at skære eller save i. Med den rigtige teknik kan du dog få et helt rent snit
Maling har svært ved at binde, da overfladen er glat. Brug derfor en hæftegrunder inden der påføres slutmaling
Det bruges de til
Melaminplader bruges bl.a. til køkkenbordplader, vinduesplader, reoler, skabe og hylder.
Godt råd
Hvis du skal skære pladerne til, er det en god ide at indstille saven, så den kun lige akkurat skærer igennem det første lag. Herefter kan du save helt igennem pladen. På den måde får du et pænt snit.
FAQ - få svar på dine spørgsmål om træplader
Hvad koster træplader?
Der er stor forskel på hvad de forskellige træplader koster. Spånplader er fx væsentlig billigere end krydsfiner.
Husk at pris og kvalitet følges ad. Jo flere fejl der er i pladen, desto billigere er den. Hårdere træ er også dyrere end blødere træ.
Inden du køber træplader til dit byggeprojekt, er det en god ide at overveje hvad du reelt har behov for. Spånplader kan fx bruges til næsten alt, men er ikke det bedste valg hvis du skal lave fodlister.
Hvilken træplade er stærkest?
Krydsfiner er kendt for at være den stærkeste træplade. Den høje styrke skyldes at træfibrene ligger skiftevis den ene og den anden vej. Krydsfiner er stærkere end træ - kvaliteten afhænger dog af hvilken type træ der anvendes til fremstilling af pladerne. Østenfiner er typisk ikke ligeså stærkt som fx fyrretræs- eller birkefiner.
Hvilke træplader tåler fugt?
Ikke alle træplader tåler fugt. Krydsfiner klasse 1 er fx ikke fugtbestandig, mens klasse 2 tåler lejlighedsvis fugt og klasse 3 tåler stor fugtpåvirkning. MDF-plader tåler som udgangspunkt ikke fugt - dog findes specialfremstillede varianter som gør. OSB-plader inddeles - ligesom krydsfiner - i forskellige klasser, der fortæller noget om hvor fugtbestandige de er. Her er det kun OSB-3 plader der er vandfaste - de tåler dog ikke fugtpåvirkning i længere tid. Spånplader klasse 2 tåler en smule fugt - mens spånplader klasse 3 tåler reel fugt.