Sådan får du en flot og velplejet græsplæne

Græsplænen har været et almindeligt syn i Europa siden renæssancen, selvom de frem til 1830’erne hvor plæneklipperen blev opfundet, var forbeholdt den velhavende del af befolkningen. I dag er græsplænen allemandseje, men hvordan får du en flot og velplejet græsplæne? Find svaret her hvor du kan læse om alt lige fra anlæg af græsplænen til fjernelse af mos.

frodig græsplæne

Med den rigtige pleje og vedligeholdelse vil din græsplæne være sund og stærk året rundt.

Årets gang – græsplænen

I forhold til græsplæner starter årets arbejde i marts med forårets komme og slutter i oktober/november når der begynder at komme frost i jorden. Men hvornår skal man så plænen eller kalke den? Find svaret i nedenstående tabel.


MarAprMajJunJulAugSepOktNov
Plænesåning
XXX
XXX
GødskningXXXXXXX

Græsklipning
XXXXXXXX
Fjern blade m.mXXXXXXXXX
Ukrudtsbekæmpelse
XXXX



Mosbekæmpelse
XX

XX

Kalkning






XX
Vertikalskæring
XXXXXX

Eftersåning
XXXXXXX
Topdressing
XXXXXX

Anlæg af græsplænen

Principielt set kan du anlægge en ny græsplæne fra april til oktober. Bedste resultat opnås dog i sensommeren hvor jorden er både varm og fugtig. Græsfrø spirer hurtigst hvis jorden har en temperatur på over 10 grader.

Inden man går i gang med at anlægge sin græsplæne, er det en god idé at overveje hvilken type græsfrøsblanding man skal bruge. Jo mere leg og boldspil, des mere robust og slidstærk skal græsplænen være.

Alfa og omega for en vellykket græsplæne er en tilpas porøs jord der både tillader vandnedsivning og rodvækst.

  1. Start med at fræse eller grave jorden i ca. 25 cm dybde så den ikke er komprimeret. Komprimeret jord hindrer afdræning af overskydende vand, og samtidig hindrer det opstigning af vand nedefra i tørkeprioder. Fjern sten, trærødder, ukrudt og byggeaffald fra det fræsede areal.
  2. Foretag en grovplanering af jorden hvor der samtidig udjævnes luftlommer – evt. med en gittertromle.
  3. Eventuelt jordforbedring. Leret jord tilføres sand, og sandet jord tilføres muld. Tilsæt ca. 10 cm sand eller muld, og fræs arealet igennem. Tilfør kalk til jorden hvis PH-værdien ligger udenfor 5,5-7,0. Jordbehandlingen er aldeles afgørende for det endelige resultat.
  4. Herefter skal plænen finplaneres, så man sikrer at græsplænen bliver helt jævn. Jo mere lige og plan du får lavet plænen, des lettere bliver det at slå græsset efterfølgende. Man kan eventuelt spænde snore ud, så man har noget at måle efter når plænen skal planeres. Det er vigtigt at plænen har et lille hæld, så vandet ledes væk.
  5. Tilfør ca. 3 kg gødning pr 100 m2.
  6. Riv arealet for at blandet jord og gødning. Fjern samtidigt de sidste sten, jordklumper og rødder.
  7. Så græsfrøene – på pakken med græsfrø kan du læse hvor mange gram frø der skal bruges pr. m2. Brug en såvogn for et mere jævnt resultat. Kør arealet over med såvognen – både lodret og vandret. Hvis du sår i hånden, er det en god idé at dele frø og areal op i et antal felter, så frøene bliver jævnt fordelt. Så på kryds og tværs af plænen. Dæk frøene med 0,5 cm jord, og riv forsigtigt, så græsfrøene ikke bliver samlet i klynger.
  8. Troml eventuelt jorden for at bevare fugtigheden omkring frøene. At tromle jorden hjælper også med at give frøene en god jordkontakt fra starten.
  9. Undgå så vidt muligt at træde på det nysåede græs de første 8 uger.
græsslåmaskine med sollys i baggrunden

Ved at slå græsset regelmæssigt, vil plænen holde sig pæn.

Græsklipning

Regelmæssig klipning af græsplænen er den bedste pleje du kan give din græsplæne. Hyppig klipning giver en tættere og mere modstandsdygtig græsplæne.

Når græsplænen er nyplantet, skal den klippes første gang når græsstråene er 6-8 cm lange. Klippehøjden sænkes herefter gradvist til 3-4 cm, som er den gængse klippehøjde på almindelige græsplæner.

Det er vigtigt ikke at klippe plænen for lav og for tæt – især i længerevarende, tørre perioder. Plænen kan nemlig gå hen og blive mindre modstandsdygtig i forhold til sygdomme, mos og ukrudt.

Omvendt må græsstråene heller ikke blive for lange, så der dannes skygge da skyggen vil medføre at der ikke bliver dannet nye sideskud. Hyppig græsklipning i den rette højde skaber et tæt og flot græstæppe hvor ukrudtet har svært ved at slå rod. Når du klipper græs, er det vigtigt ikke at klippe mere end 1-2 cm af pr klipning.

Derudover er følgende også med til at sikre en flot græsplæne:

  • Skarpe knive på plæneklipperen
  • Skift klipperetning fra gang til gang
  • Fjern det afklippede græs hver gang

Gødning

Græsset har brug for næring for at blive flot og slidstærkt. Gødning er derfor en meget vigtig del af græsplænens pleje. Det er en god idé at gøde flere gange i løbet af sæsonen. Hvor hyppigt du bør gøde, afhænger af om jorden er lerholdig eller sandet.

Hvis jorden er meget lerholdig, bør du gøde ca. 4 gange hvor du bruger ca. 2 kg gødning pr. gang. Hvis jorden derimod er sandet, bør der gødes 6 gange i løbet af året hvor der anvendes 1,3 kg gødning pr gang.

Brug eventuelt en gødningsspreder til formålet. Det er en god idé at gøde hvis vejrudsigten lover regn.

Kalkning

Lerholdig jord er rig på naturlig kalk og kræver derfor ikke hyppig kalkning.

De mere sandede jordtyper har derimod brug for at blive tilført kalk – minimum hvert andet år. En jordprøve kan afgøre om græsset har brug for kalk. Jordens PH-værdi skal være mellem 5,5 og 7,0 for at græsset trives.

Tilfør kalken om efteråret/vinteren hvor der som regel er meget nedbør. Der bruges ca. 30 kg kalk pr 100 m2.

Køb kalk til græsplænen

Ukrudtsbekæmpelse

Når man taler om ukrudt i græsplæner, skelner man mellem nysåede græsplæner og etablerede græsplæner.

I normal jord findes der op mod 500.000 ukrudtsfrø pr kvm, og eftersom ukrudtsfrøene allerede er i jorden når græsfrøene plantes, har ukrudtet et forspring i forhold til græsset, og derfor kan man risikere at ens græsplæne ligner en ukrudtsmark det første stykke tid.

Hvis man sørger for at klippe og gøde efter anvisningerne, burde græsset overtage i løbet af nogle måneder.

Det er dog svært at få en græsplæne helt uden ukrudt, men en stor del af ukrudtet kan undgås ved hyppig plæneklipning og lugning af de mere genstridige ukrudtsplanter som mælkebøtter.

Mosbekæmpelse

Mos i græsplænen opstår fordi græsplænen i en periode har haft dårlige vækstforhold, været klippet forkert, fået for lidt lys eller for meget fugt. Det er derfor ikke nok bare at fjerne mosset fra græsplænen uden også at finde og løse årsagen til at græsplænen ikke trives.

Sørg for at jordens PH-værdi er mellem 5,5 og 7,0, og at jorden har masser af næring.

Hvis man får brug for aktivt at bekæmpe mosset i græsplænen, gøres dette i det tidlige forår. Man vil også kraftigt reducere mosdannelse i græsplænen ved brug af en robotplæneklipper da den automatisk klipper græsset løbende og dermed holder mos væk. Hvis man anvender en robotplæneklipper i sin have, vil den have en løbende effekt i at holde mosset væk da den automatisk klipper græsset hele tiden.

grønt mos

Er græsplænen ramt af mos tyder det på at den har dårlige vækstbetingelser. Derfor er noget af det bedste du kan gøre for at undgå mos, at give plænen gode vækstvilkår.

Vanding af græsplænen

Det bør så vidt muligt undgås at vande græsplænen. Hvis man selv sjatvander græsplænen, går det ud over rodnettet da det i givet fald så kun vil blive etableret i det øvre jordlag. Det er nødvendigt at rodnettet etableres dybere da græsplænen vil få nemmere ved at få vand i længerevarende tørkeperioder.

En græsplæne kan blive fuldstændig svedet i en længere periode uden regn, men den bliver hurtigt flot grøn igen når det atter begynder at regne.

Hvis man insisterer på at vande sin græsplæne, anbefales det at der bliver vandet med 25 liter pr. kvm. da små hyppige vandinger gør mere skade end gavn.

Det er bedst at vande efter solnedgang og allerbedst om natten hvor fordampningen er lavest.

Rivning af græsplænen

Græsplænen har godt af at blive revet igennem både forår og efterår. Rivningen fjerner dødt plantemateriale, bl.a. mos og blade.

Rivningen skaber lys og luft og dermed bedre vækstforhold for græsset.

Efter rivningen kan det være nødvendigt at efterså græsplænen.

Plæneluftning/vertikalskæring

Formålet er at skabe lys og luft i græsplænen og kan sammenlignes med en virkelig kraftig gennemrivning.

Den letteste måde at gøre det på er at anskaffe sig en plænelufter.

Græsplænen er ikke så pæn lige efter en omgang, men med en vertikalskærer bliver den hurtigt flot igen, også flottere end den var før.

Vertikalskæringen stimulerer dannelsen af nye sideskud i græsset. Det er en god idé at vertikalskære græsplænen hvert halve år.

Husk at gøde og eventuelt efterså efter vertikalskæring.

Topdressing

For at holde plænen plan og forbedre vækstbetingelserne kan man tilføre plænen en topdressing. Topdressingen giver desuden plænen ny energi.

Topdressing består af 90-100% sand (kornstørrelse 0,2-0,4) og 0-20% sigtet kompost.

Topdressingen spredes i et tyndt lag på højst 0,5 cm udover plænen efter plæneluftning/vertikalskæring. Derefter kan du vælge at efterså græsplænen hvis det er nødvendigt.

Hvis der er dybe huller i plænen, tilføres mere en 0,5 cm topdressing. Her er det nødvendigt at efterså - det kan eventuelt gøres ved at blande græsfrø i topdressingen.

Brug topdressing i maj eller september hvor græsset er i god vækst.

Eftersåning

Selvom du passer og plejer din græsplæne efter alle kunstens regler, vil det alligevel være nødvendigt at skulle efterså engang imellem. Eftersåningen forynger græsplænen, lukker hullerne og forbedrer plænens styrke og tæthed.

Bare pletter i græsplænen kan opstå efter eksempelvis en hård vinter.

Eftersåning skal så vidt muligt ske med en blanding der er identisk med eller ligner den blanding der oprindeligt er sået med.

Når der skal eftersås, skal der bruges 1-3 kg græsfrø pr 100 m2.

Eftersåningen lykkedes bedst:

  • Hvis græsfrøene har kontakt med fugtig jord
  • Hvis eftersåningen sker i forbindelse med vertikalskæring samt tilførsel af topdressing.
  • Hvis eftersåningen foretages sidst på sommeren hvor jorden er varmest.
  • Hvis jorden ikke er komprimeret.
  • Hvis det eftersåede areal ikke betrædes før det atter kan tåle betrædelse.