Kend din isolering: Guide til 7 slags isolering
Af journalist Julie Trolle Boding, Videncentret Bolius
Der findes en lang række materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Hvor kan du bruge de forskellige materialer? Og hvilke materialer er bæredygtige? Få svar i guiden til 7 udvalgte isoleringsmaterialer.
Mineraluld
Mineraluldbatts til isolering. Foto: Colourbox
Kendetegn
Mineraluld dækker over stenuld og glasuld, der bliver fremstillet af sten eller glas, som bliver smeltet under høj varme. Stenuld har en grønlig farve, mens glasuld er gullig. Det er det mest udbredte isoleringsmateriale, som fås i alle byggemarkeder. Mineraluld kan både fås som batts, ruller og granulat. Det er let at arbejde med og kan skæres til med en isoleringskniv.
Her kan det anvendes
Til alle former for isolering, både i terrændæk, ydervægge, på loftet og om rør. Glasuld er dog ikke lige så trykfast som stenuld, og derfor bruges glasuld ikke i terrændæk, mens stenuld kan fås i hårde batts, der kan bruges under beton. Mineraluld bruges både i forbindelse med nye konstruktioner og efterisolering.
Fordele
Det er et alsidigt og gennemtestet produkt, som har været anvendt i mange år. Det har gode egenskaber i forhold til brand.
Ulemper
Det er ikke et særlig bæredygtigt produkt, da det udleder meget CO2 at producere mineraluld.
Klimaaftryk
Mineraluld er ikke en fornybar ressource, og det er et af de mest klimabelastende isoleringsmaterialer, kun overgået af en række plastikbaserede produkter. Klimaaftrykket for mineraluld afhænger af den energikilde, der anvendes til produktionen, og nogle producenter har taget et skridt i en mere bæredygtig retning ved at gå væk fra olie eller kul. Stenuld kan dog i høj grad genanvendes uden en omfattende bearbejdning, når det ikke længere skal bruges som isolering.
Glasuld udleder 12,8 CO2e pr. m3.
Stenuld udleder 70,4 CO2e pr. m3.
Ekspanderet polystyren
Ekspanderet polystyren. Foto: Jann Wagner
Kendetegn
Ekspanderet polystyren (EPS) bliver lavet af plastik, der bliver skummet op til luftige kugler. Mange kender produktet fra flamingoplader, men når det bruges til isolering i bygninger, er formen lidt anderledes, da kuglerne bliver smeltet og trykt sammen til hårde, faste plader. De kan også fås som granulat.
Her kan det anvendes
Da det er et plastprodukt, vil det smelte ved brand. Derfor bliver det kun brugt i lukkede konstruktioner. Det bliver typisk brugt i terrændækket til at isolere under betonen i nybyggeri, eller hvis du for eksempel laver gulv i forbindelse med et nyt badeværelse. EPS-plader kan også bruges i nye hulmure, og i granulatform kan det blive blæst ind i hulmure som efterisolering.
Fordele
Det kan modstå et højt tryk, og derfor er det velegnet til terrændæk, hvis der skal et lag beton ovenpå. Der findes også forskellige produkter inden for kategorien ekspanderet polystyren, hvor nogle har en høj isoleringsværdi, selvom de kommer i en meget tynd tykkelse. Det kan være en fordel, hvis du har nogle forhold i bygningen, hvor der ikke er plads til så tykt et lag isolering. Disse produkter er dog typisk noget dyrere.
Ulemper
EPS er i udgangspunktet ikke modstandsdygtigt over for brand. Det er ikke et bæredygtigt materiale.
Klimaaftryk
Ekspanderet polystyren er et af de produkter udvalgt til denne guide, der har den højeste klimabelastning. Plastprodukter er baseret på råolie, og brugen af fossile brændstoffer er en af årsagerne til, at produktionen af EPS har en høj klimabelastning. Hvis det bliver brændt af, når det ikke længere skal bruges som isolering, vil det øge klimaaftrykket. Der er dog mulighed for at genanvende rengjort ekspanderet polystyren til nye plastprodukter, hvis isoleringen bliver sorteret og afleveret korrekt på genbrugspladsen.
Ekspanderet polystyren udleder 43,5 kg CO2e pr. m3.
Papirisolering
Papiruld/papirisolering. Foto: Per Morten Abrahamsen
Kendetegn
Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, typisk overskuds- og genbrugsaviser, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Der bliver tilsat salte for at sikre, at det ikke rådner, og at det kan modstå brand. Papirisolering kan optage og afgive fugt, og det er ikke nødvendigt at etablere en dampspærre, hvis du bruger det efter producentens vejledning. Du kan finde og købe papirisolering i byggemarkedet.
Her kan det anvendes
På lofter og i hulmur. Du kan bruge papirisolering i lette konstruktioner, så hvis der er tale om lette trævægge og lette trægulve, kan du også bruge det der. Du kan bruge papirisolering ved nye konstruktioner, eller du kan selv fordele det som efterisolering på loftet eller få det blæst ind i hulmuren som efterisolering. Selvom det ikke har de bedste egenskaber i forhold til brand, er der ikke krav til, at det kun må bruges i en lukket konstruktion ligesom ekspanderet polystyren.
Fordele
Det isolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer, og da det kommer i granulatform, kan det fordeles bedre omkring rør og lignende. Prismæssigt kan det konkurrere med fx mineraluld, og det er desuden et bæredygtigt produkt, da det bliver lavet af genbrugspapir.
Ulemper
Det har en tendens til at falde sammen, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft. Du kan forvente, at det sætter sig 10-15 procent, som dog kan løses ved at blæse et tykkere lag ind.
Klimaaftryk
Papirisolering har et lavt klimaaftryk. Det bliver lavet af genbrugspapir, som ellers potentielt skal brændes. Da papiret kommer fra træer, der har optaget CO2 under væksten, vil papirisoleringen lagre CO2, så længe det bliver brugt som isolering og ikke afbrændes.
Papiruld udleder 6,2 kg CO2e pr. m3.
Brug af dampspærre
En dampspærre etableres for at sikre, at der ikke opstår fugt og råd i konstruktionen.
Det er udbredt at etablere en dampspærre, når man isolerer med uorganiske materialer som fx mineraluld, da materialet ikke kan transportere fugt. Dampspærren skal sikre, at der ikke kommer fugt ind til isoleringen, hvor det kan udvikle sig til skimmelsvamp og rådskader.
Organiske isoleringsmaterialer som fx træfibre, ålegræs m.fl. kan optage og afgive fugt og kan derfor indgå i konstruktioner med en dampbremse i stedet for en dampspærre.
Nye test peger på, at du i nogle konstruktioner kan undlade dampspærren, hvis du er helt sikker på, at konstruktionen er tæt, og der ikke kan trænge fugt ind, uanset hvilket isoleringsmateriale du bruger.
Kilde: Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
Træfibre
Træfiberisolering. Foto: Bolius
Kendetegn
Træfiberisolering bliver lavet af grene og resttræ, der ikke kan bruges i produktionen af møbel-, konstruktions- og bygningstræ. Træfibre er et nyere produkt til isolering, og det vil ikke være at finde i alle byggemarkeder. Træfibre kan både fås som batts og granulat.
Det er lidt tungere at arbejde med og skal skæres til med en sav. Træfibre kan optage og afgive fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden at etablere dampspærre.
Her kan det anvendes
Til isolering på lofter. Derudover kan det bruges til isolering i vægge og gulve, hvis konstruktionen er let, det vil sige lavet af træ. Det er ikke trykfast og kan ikke bruges under et støbt betongulv. Det kan både bruges til isolering i nye konstruktioner og til efterisolering. Du kan fx godt blæse træfiberisolering ind oven på et lag af mineraluld på loftet, hvis du vil efterisolere til et tykkere lag. Du skal dog være opmærksom på, at træfiberisolering er tungere end de fleste andre typer, hvilket der skal tages højde for, da det kan forringe de eksisterende forhold.
Fordele
Træfibre kan optage og afgive fugt, og det er et bæredygtigt isoleringsmateriale.
Ulemper
Da det er et nyere produkt, er det en anelse dyrere end nogle af de traditionelle isoleringsmaterialer. Sammenlignet med ålegræs er der dog ikke de samme naturlige begrænsninger på mængden af træfiberisolering, der kan produceres, og hvis efterspørgslen stiger, må prisen forventes at falde. Træfibre er ikke så modtstandsdygtige over for brand.
Klimaaftryk
Træfibre er et af de mest klimavenlige isoleringsmaterialer. Træ lagrer CO2, indtil det øjeblik det bliver brændt af, og derfor er klimabelastningen negativ. Træfibre er lavet af et restprodukt, og derfor er det med til at sikre fuld udnyttelse af en naturlig ressource. Derudover kan man ved at plante nye træer sikre, at der stadig er materialer at bruge af fremover.
Træfibre udleder -173,1 kg CO2e pr. m3.
Leca
Leca som isolering. Foto: Bolius
Kendetegn
Leca skiller sig ud fra de andre isoleringsmaterialer, da det hverken har form som batts eller granulat. Det består af små, brune lerkugler, og sammenlignet med de lecakugler, der fx bruges i potteplanter, vil lerkugler til isolering være ”coated”. Leca har ikke lige så gode isoleringsegenskaber som de andre typer.
Her kan det anvendes
I dag bruges leca primært i terrændæk, da det har gode drænende egenskaber og en stor trykstyrke. I 60’erne og 70’erne blev leca anvendt som hulmursisolering, men det er en løsning, der har vist sig ikke at være så effektiv. Det kan som udgangspunkt godt bruges til efterisolering, men det giver bedre mening at vælge et produkt med bedre effekt.
Fordele
Kuglerne er stærke, og når de komprimeres, kan de holde til meget. Hvis du har en jordbund med meget fugt, og hvor grundvandsspejlet evt. står højt, kan det være en løsning at lægge leca som et lag under et andet lag isolering for at kombinere et drænende, stærkt materiale med en isolering med gode isoleringsegenskaber.
Ulemper
Leca er ikke helt lige så godt isolerende som andre typer af isolering, og du skal have et tykkere lag, hvis du skal opnå samme isoleringsværdi.
Klimaaftryk
Leca udvindes fra en plastisk ler, som tørres og brændes under høje temperaturer. Det er derfor et isoleringsmateriale med et højt klimaaftryk, der med sine ringere isoleringsegenskaber har sin fordel i kraft af de drænende kvaliteter.
Leca udleder 81,3 kg CO2e pr. m3.
Hør og hamp
Isoleringsmåtte af hør/hamp. Foto: Egen Vinding & Datter
Kendetegn
Isolering af hør og hamp minder om hinanden og har samme egenskaber. Isoleringen bliver fremstillet af fibre fra planternes stængler og blandes med kemikalier, der skal sikre modstandsdygtighed over for brand. Der bliver ofte tilsat plastfibre eller lignende for at give materialet stivhed og stabilitet.
Isoleringen bliver lavet som måtter og ruller. Det er lidt tungere at arbejde med end fx mineraluld og kræver specialværktøj, når du skal skære det til. Det kan transportere fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden en dampspærre.
Her kan det anvendes
I ydervægge, indervægge, loftkonstruktioner og etageadskillelser. Det bruges hovedsageligt i forbindelse med nybyggeri og renovering, men sjældent i forbindelse med efterisolering, da udbredelsen er begrænset.
Fordele
Det er et bæredygtigt produkt, og det kan optage og afgive fugt. Derudover undgår du kløe og gener, når du arbejder med materialet.
Ulemper
Modstandsdygtigheden over for brand er lav. Prisen er typisk højere end på de mere udbredte isoleringsmaterialer.
Klimaaftryk
Hamp og hør optager CO2 under væksten, og isoleringsmåtterne bliver lavet af rester fra planterne, som sikrer en fuld udnyttelse af ressourcerne. Klimaaftrykket er derfor lavt. Der kan dog være tilsat plastfibre, som forhindrer genanvendelse af produktet, men nogle isoleringsmaterialer bliver lavet med nedbrydelige plastfibre. Der kan være tilsat borsalte, der optræder på EU’s kandidatliste over potentielt problematiske stoffer – tjek derfor varedeklarationen.
Isoleringsmåtter af hamp udleder 19,2 kg CO2e pr. m3.
Ålegræs
Ålegræsbatts til isolering. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Kendetegn
Ålegræs vokser på sandet havbund langs kysten, og når ålegræsset dør og skyller op på stranden, kan det blive samlet ind. Det bliver lavet til batts, som er tungere end batts af mineraluld, og kan også fås som løst fyld. Som byggemateriale har det blandt andet været kendt fra Læsø, hvor det indtil for knap 100 år siden blev brugt til tage.
Men som isoleringsmateriale er det forholdsvis nyt, og det findes ikke i byggemarkeder, men hos mindre, nystartede virksomheder. Naturligt har det dårlige egenskaber ved brand, men der kan tilsættes salte for at hæve brandsikkerheden. Ålegræs kan optage og afgive fugt og kan i nogle konstruktioner bruges som isolering uden en dampspærre.
Her kan det anvendes
I ydervægge, terrændæk og under taget. På grund af lavere modstandsdygtighed over for brand er det bedst egnet til lukkede konstruktioner og derfor ikke til et åbent loftrum.
Fordele
Det er et bæredygtigt og naturligt produkt med en god isoleringsværdi. Det udnytter et materiale, der alligevel skyller op på stranden, og som nogle kommuner bruger mange ressourcer på at fjerne for at sikre rene strande. Dog skal det renses for at sikre så ren en råvare som muligt.
Ulemper
På nuværende tidspunkt er prisen op mod dobbelt så høj for ålegræsbatts sammenlignet med mineraluld, men en øget efterspørgsel og produktion kan påvirke prisen. Da produktionen på nuværende tidspunkt er begrænset, kan det være svært at skaffe ålegræs nok til at isolere et helt nybygget hus.
Klimaaftryk
Ålegræs er det første isoleringsmateriale, der har opnået Cradle to Cradle- guldcertificeringen, der er et anerkendt internationalt miljømærke. Ålegræs binder CO2 ligesom træ, og når ålegræs bliver brugt som isoleringsmateriale, vil det lagre CO2, indtil det bliver brændt af, og derfor er det et bæredygtigt byggemateriale.
Der er ikke tilgængelig data for CO2-udledningen fra produktionen af ålegræs som isoleringsmateriale.
Sådan måles klimaaftrykket
Klimaaftrykket er opgjort i CO2e, da der bliver udledt flere typer af drivhusgasser: kuldioxid (CO2), metan og lattergas. For at kunne opgøre klimapåvirkningen fra de gasser i ét tal bliver udledningen omregnet til CO2e (CO2-ækvivalenter).
Klimaaftrykket for materialer opgøres i enten CO2e/kg eller CO2e/m3. Da materialernes vægt er meget forskellig, men deres egenskaber i forhold til isolering næsten er ens, er klimaaftrykket opgjort pr. m3.
Klimaaftrykket er baseret på udregninger fra Ökobaudat og Materialepyramiden. Beregningerne er et gennemsnit af data for en række af det samme slags produkt og er baseret på produktionen af materialerne, men medregner ikke et eventuelt potentiale for genanvendelse.