Kend din isolering: Guide til 7 slags isolering
Af journalist Julie Trolle Boding, Videncentret Bolius
Der findes en lang række materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Hvor kan du bruge de forskellige materialer? Og hvilke materialer har det laveste miljø- og klimaaftryk? Få svar i guiden til 7 udvalgte isoleringsmaterialer.
Mineraluld
Mineraluldbatts til isolering. Foto: Colourbox
Kendetegn
Mineraluld dækker over stenuld og glasuld, der bliver fremstillet af sten eller glas, som bliver smeltet under høj varme. Stenuld har en grønlig farve, mens glasuld er gullig. Det er det mest udbredte isoleringsmateriale, som fås i Danmark. Mineraluld kan både fås som batts, ruller og granulat. Det er let at arbejde med og kan skæres til med en isoleringskniv.
Anvendelse
Mineraluld bruges til mange former for isolering, bl.a. i terrændæk, ydervægge, lofter og omkring rør. Glasuld er dog ikke lige så trykfast som stenuld og anvendes derfor ikke i terrændæk, mens stenuld fås i hårdere batts, der kan indgå under beton. Mineraluld bruges både i nybyggeri og til efterisolering.
Mineraluld er et alsidigt og gennemtestet materiale med mange års anvendelse og har samtidig gode brandtekniske egenskaber.
Klima og miljø
Mineraluld er ikke en fornybar ressource, da det fremstilles af sten eller glas. Produktionen af mineraluld kræver desuden meget energi, og derfor har materialet et relativt højt CO₂-aftryk sammenlignet med flere andre isoleringsmaterialer. Klimaaftrykket afhænger dog af den energikilde, der anvendes i produktionen, og enkelte producenter arbejder på at reducere udledningen ved at erstatte olie eller kul med andre energiformer. Stenuld kan i høj grad genanvendes uden omfattende bearbejdning, når det ikke længere bruges som isolering.
Ekspanderet polystyren
Ekspanderet polystyren. Foto: Jann Wagner
Kendetegn
Ekspanderet polystyren (EPS) er et plastmateriale, der fremstilles ved at skumme plast op til små kugler. Mange kender det fra flamingo, men til isolering i bygninger presses kuglerne sammen til hårde og faste plader. EPS kan også leveres som granulat.
Anvendelse
Da EPS er et plastprodukt, kan det smelte ved brand og anvendes derfor primært i lukkede konstruktioner. Det bruges ofte i terrændæk under beton i nybyggeri eller ved etablering af nye gulve, for eksempel i badeværelser. EPS-plader kan også anvendes i hulmure, og i granulatform kan materialet blæses ind i hulrum ved efterisolering.
Klima og miljø
EPS er baseret på råolie og er derfor ikke en fornybar ressource. Produktionen er energitung og bidrager til udledning af drivhusgasser. Hvis EPS bliver brændt som affald, øges klimaaftrykket yderligere. Rengjort EPS kan dog genanvendes til nye plastprodukter, hvis det sorteres korrekt og afleveres på en genbrugsplads.
Papirisolering
Papiruld/papirisolering. Foto: Per Morten Abrahamsen
Kendetegn
Papirisolering fremstilles af genbrugspapir, typisk overskudspapir og aviser, og anvendes oftest i granulatform. For at sikre mod råd og for at forbedre modstandsdygtigheden over for brand tilsættes forskellige salte. Materialet kan optage og afgive fugt, og en dampspærre er normalt ikke nødvendig, hvis man følger producentens vejledning.
Anvendelse
Papirisolering bruges primært på lofter og i hulmure. Det egner sig især til lette konstruktioner som trævægge og trægulve. Materialet kan anvendes både i nybyggeri og til efterisolering, hvor det enten fordeles manuelt på loftet eller blæses ind i hulmure. Selvom papirisolering ikke har de bedste brandtekniske egenskaber, er der ikke krav om, at det kun må anvendes i lukkede konstruktioner.
Klima og miljø
Papirisolering er baseret på genbrugspapir og udnytter dermed et materiale, der ellers kunne ende som affald. Produktionens klimaaftryk er relativt lavt sammenlignet med mange andre isoleringsmaterialer. Da papirisolering stammer fra træfibre, lagrer det den CO₂, som træet har optaget under væksten, så længe isoleringen er i brug. Når materialet til sidst bortskaffes, afhænger klimaeffekten af, hvordan det bliver håndteret – fx om det genanvendes eller brændes.
Brug af dampspærre
En dampspærre etableres for at sikre, at der ikke opstår fugt og råd i konstruktionen.
Det er udbredt at etablere en dampspærre, når man isolerer med uorganiske materialer som fx mineraluld, da materialet ikke kan transportere fugt. Dampspærren skal sikre, at der ikke kommer fugt ind til isoleringen, hvor det kan udvikle sig til skimmelsvamp og rådskader.
Organiske isoleringsmaterialer som fx træfibre, ålegræs m.fl. kan optage og afgive fugt og kan derfor indgå i konstruktioner med en dampbremse i stedet for en dampspærre.
Nye test peger på, at du i nogle konstruktioner kan undlade dampspærren, hvis du er helt sikker på, at konstruktionen er tæt, og der ikke kan trænge fugt ind, uanset hvilket isoleringsmateriale du bruger.
Kilde: Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
Træfibre
Træfiberisolering. Foto: Bolius
Kendetegn
Træfiberisolering fremstilles af grene og resttræ, som ikke kan anvendes til produktion af møbler, konstruktionstræ eller andre træprodukter. Materialet er relativt nyt på markedet og findes ikke i alle byggemarkeder. Træfibre kan leveres både som batts og som granulat.
Isoleringen er tungere end flere andre isoleringsmaterialer og skal typisk skæres til med en sav. Træfibre kan optage og afgive fugt, og i visse konstruktioner kan det bruges uden etablering af dampspærre, hvis producentens anvisninger følges.
Anvendelse
Træfiberisolering anvendes ofte på lofter, men kan også bruges i vægge og gulve i lette konstruktioner af træ. Det er ikke trykfast og egner sig derfor ikke til placering under støbte betongulve. Materialet kan bruges både i nybyggeri og til efterisolering. På lofter kan træfiberisolering fx blæses ind oven på eksisterende mineraluld for at opnå et tykkere lag. Da materialet er tungere end mange andre isoleringstyper, skal man dog tage højde for den ekstra vægt i konstruktionen.
Klima og miljø
Træfiberisolering er baseret på resttræ og bidrager dermed til en fuld udnyttelse af træressourcen. Træ lagrer CO₂ i den tid, det anvendes som byggemateriale, hvilket kan være en fordel for klimaaftrykket. Når isoleringen ikke længere er i brug, afhænger den samlede klimaeffekt af, hvordan materialet bliver bortskaffet – fx om det genanvendes eller brændes.
Leca
Leca som isolering. Foto: Bolius
Kendetegn
Leca (letklinker) adskiller sig fra andre isoleringsmaterialer ved hverken at være batts eller granulat i klassisk forstand. Det består af små brune lerkugler, som til isoleringsbrug er overfladebehandlet. Leca har generelt lavere isoleringsevne end mange andre isoleringsmaterialer.
Anvendelse
I dag anvendes Leca primært i terrændæk, hvor materialets drænende egenskaber og høje trykstyrke kommer til sin ret. I 1960’erne og 1970’erne blev Leca også brugt som hulmursisolering, men denne løsning har vist sig at være mindre effektiv. Til efterisolering findes der i dag typisk materialer med bedre isoleringsevne, men Leca kan kombineres med andre isoleringstyper, hvis man ønsker både styrke og drænende effekt.
Klima og miljø
Leca fremstilles af ler, som tørres og brændes ved meget høje temperaturer. Denne energikrævende proces giver materialet et relativt højt klimaaftryk. Samtidig betyder den lavere isoleringsevne, at der ofte skal bruges et tykkere lag for at opnå samme isoleringsværdi som med andre materialer. Leca kan dog være relevant i konstruktioner, hvor de drænende egenskaber er en vigtig funktion.
Hør og hamp
Isoleringsmåtte af hør/hamp. Foto: Egen Vinding & Datter
Kendetegn
Hør- og hampisolering fremstilles af fibre fra planternes stængler, som er et biprodukt fra tekstilproduktionen. For at sikre materialets formstabilitet blandes fibrene med bindemidler – ofte plastfibre – i mindre mængder. Derudover tilsættes brandhæmmende midler, typisk salte, der skal øge modstandsdygtigheden over for brand.
Isoleringen leveres som måtter og ruller. Den er tungere at arbejde med end fx mineraluld og kræver specialværktøj til tilskæring. Hør- og hampisolering kan transportere fugt, og i visse konstruktioner kan materialet bruges uden dampspærre, hvis producentens anvisninger følges.
Anvendelse
Hør- og hampisolering kan anvendes i ydervægge, indervægge, loftkonstruktioner og etageadskillelser. Det bruges primært i nybyggeri og renovering og er mindre udbredt til efterisolering. Materialet er hygroskopisk og kan optage og afgive fugt, hvilket gør det velegnet i diffusionsåbne konstruktioner. I visse tilfælde kan det derfor anvendes uden dampspærre, når producentens anvisninger følges.
Klima og miljø
Hør og hamp er fornybare ressourcer, der optager CO₂ under væksten. Når fibrene bruges til isolering, lagres denne CO₂, så længe materialet er i brug. Produktionen udnytter restprodukter fra planteforarbejdning, hvilket bidrager til en effektiv ressourceudnyttelse. Klima- og miljøpåvirkningen afhænger dog af de tilsætningsstoffer, der indgår i produktet. Tilsatte plastfibre kan vanskeliggøre genanvendelse, mens nogle producenter i stedet benytter nedbrydelige fibre. Brandhæmmende salte kan i visse tilfælde være baseret på stoffer, der figurerer på EU’s kandidatliste over potentielt problematiske kemikalier – derfor anbefales det altid at tjekke varedeklarationen.
Ålegræs
Ålegræsbatts til isolering. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Kendetegn
Ålegræs vokser på sandbund langs kysterne og skyller op på stranden, når det dør. Det opsamles, renses og kan anvendes som byggemateriale. Historisk er ålegræs kendt fra Læsø, hvor det i flere hundrede år blev brugt til tage.
Som isoleringsmateriale er ålegræs et nyere produkt på markedet. Ålegræs leveres som batts eller løst fyld. Det har en isoleringsevne, der kan måle sig med mineraluld, og fungerer samtidig som effektiv lydisolering. Naturligt har ålegræs begrænset brandmodstand, men det kan forbedres ved tilsætning af salte. Materialet kan optage og afgive fugt og kan i visse konstruktioner anvendes uden dampspærre, når producentens anvisninger følges.
Anvendelse
Ålegræs kan bruges som isolering i ydervægge, terrændæk og tagkonstruktioner. På grund af materialets lavere modstandsdygtighed over for brand anbefales det hovedsageligt til lukkede konstruktioner frem for åbne loftrum.
Klima og miljø
Ålegræs er en fornybar ressource, der optager CO₂ under væksten, og når det anvendes som isolering, lagres denne CO₂ i hele materialets levetid. Opsamling af ålegræs udnytter en ressource, der ellers ville kræve fjernelse fra strande, og kan samtidig understøtte væksten af nye ålegræsbestande i havområder. Materialet er desuden det første isoleringsprodukt, der har opnået Cradle to Cradle-guldcertificering, en international standard for vurdering af materialers miljø- og ressourceprofil.